Bookmark and Share
Forside  |   Thule  |   Fotoalbummet  |   Mød manden  |   Gæstebogen
Knud Rasmussen
Indledning
Thule før Knud Rasmussen
Knuds opvækst
Den litterære ekspedition
Handelsstationen
Thule-ekspeditionerne
1. Thule-ekspedition
2. Thule-ekspedition
3. & 4. Thule-ekspedition
5. Thule-ekspedition
Knud Rasmussen dør


Hot Links
Harald Moltke
Læs mere om Moltkes malerier af nordlys på DMI's hjemmeside.

Den litterære ekspedition
Efter ophold i Berlin, sejltur til Island og rundrejse i Lapland som journalist fik Knud igen endelig chancen for at vende tilbage til sit elskede Grønland. Mylius-Erichsen, som tidligere havde taget Knud med på Islands-turen, var i gang med at planlægge en stor ekspedition, der skulle åbne danskernes øjne for den grønlandske kultur.

I juli måned år 1902 drog ekspeditionen afsted fra København mod Godthåb. Udover Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen var også doktoren Alfred Bertelsen og maleren greve Harald Moltke med. I Godthåb mødte de Knuds gamle ven kateket Jørgen Brønlund som efter lidt overtalelse også drog med nordpå.

De overvintrede i Jakobshavn efter at have taget turen i konebåd op langs vestkysten. Doktor Bertelsen stod af i Jakobshavn, mens de andre fortsatte på hundeslæde til Upernavik i februar måned med følgeskab af mange eskimoer. Fra Upernavik fortsatte de over Melville-bugten for at nå op til "de nye mennesker".

Så startede problemerne. Det blev dårligt vejr og grev Moltke blev alvorligt syg. Knud og Brønlund kørte hele tiden i forvejen for at skaffe mad, men det blev sværere og sværere. De blev derfor enige om at Mylius-Erichsen skulle blive tilbage hos den afkræftede Moltke, mens Knud og Brønlund drog nordpå for at finde mennesker og dermed redning.

Det lykkedes og Knud startede her et langvarigt venskab med Thule-eskimoerne. Ekspedtionen boede næsten deroppe hos "de nye mennesker" i et år inden de igen drog sydpå. Moltkes tilstand forbedredes og han tegnede mange portrætter af de nysgerrige eskimoer, som Knud ivrigt udspurgte om gamle sagn og fortællinger.

Ekspeditionen vendte den 7. november 1904 hjem til København hvor der var stor velkomst på kajen.

Næste afsnit

Forside  |   Thule  |   Fotoalbummet  |   Mød manden  |   Gæstebogen